De to udstillingssale adskilt af en mellemliggende adgangsporten er forbeholdt skiftende udstillinger.
Fra alle vinkler er museet tilknappet som en middelalderborg. Den kubiske bygning til venste er Jens Nielsen Salen, der rummer Museets forhistoriske genstande, er opført i 1977.
En af de tre cylindre der fungerer som koblingselement mellem museets ældre og nye bygninger.
Den store, langsgående mur er underdelt i nicher, der på bagsiden - i udstillingsgangen - udnyttes til museumsmontre.
De fuldmurede vægge er udført i løberforbandt med stabiliserende stålkonstruktioner i hulmuren. Murene afsluttes af zinkinddækninger.
Eksempler på stofligheden på cylindrenes inderside.
Begge de større sale har akustisk træbetonloft, skurede vægge og fyrretræsgulv samt nordvendte ateliervinduer.
Planen for tilbygningen kan minde om en Thorshammer, hvor skaftet - eller den lange gang - opsamler de mindre bygningselementer. Hvor skaftet møder eksisterende bygninger er indføjet runde tårne som overgangsled.
Kimbertorvet tæt ved Museet er et tidligere arbejde af Per Kirkeby.
Beskrivelse:
Museet fremtræder som en ansamling af geometriske primærformer med afdækninger og tag udført i zink.
Rygraden i det samlede anlæg er den 40 meter lange og 10 meter høje murstensvæg, der er opbygget over en ornamentform, der resulterer i en vekslen mellem indvendige og udvendige nicher.
Tilbygningen er fuldmuret i røde sten i løber-løber forbandt med stabiliserende stålkonstruktioner i hulmuren. Alle tagflader er dækket med zink med stående false, og vinduer og døre er simple i malet stål eller aluminium.
Kilde: Arkitektur DK 2000, nr 8
