
De to huse er de første af en række på foreløbig 8, men på længere sigt 16 huse, der skal bygges i Promenadebyen - Odenses nye boligområde langs haven, hvor alle bygningerne skal ligge med gavlen vendt mod vandet og den kommende kulturø. Odense Kommune og Årstidernes Arkitekter har i mange år samarbejdet om en helhedsplan for området og tegnestuen har vundet konkurrencen om opførelsen af i alt 500 boliger.

Broen og Stævnen er slanke, skulpturelle bygninger og deres forskellige form er tænkt som en del af en arkitektonisk olympiade. Alle bygninger anbringes på en dobbelthøj base tænkt til erhvervsudlejning, som skal være med til at skabe yderligere liv i havneområdet. De øverste etager rummer ejerlejligheder.

Det forreste hus Stævnen skal med sin markante tagkonstruktion og store hvide skiver i gavlene markerer starten på den 300 m. lange havnepromenade.

Broen karakteriseres af de hvide, forskudte altaner, hvor alle lejligheder er gennemlyste og har minimum to altaner. I begge bygninger er loftshøjden mere end 2,6 m.

De to huse har hvert sit arkitektoniske udtryk. Tv. Stævnen og th. Broen. Byggeriet omfatter i alt 8.000 m2. og har kostet 100 mio. at opføre.





Se på Google Maps