Skrå vægformer og buede glaspartier introduceres allerede i museets indgangsparti.
Tilbygningens udstillingsrum gemmer sig bag lange glaskorridorer i hovedfacaderne.
Zaha Hadid angiver dekonstruktion og foldning som karakteristiske for hendes arkitekturverden.
Som en snegl på vejen synes tilbygningen at glide henover det let kuperede terræn.
Den yderste ende af det spaltede publikumsareal anvendes til mødesal i tilknytning til cafeteriet.
Den nye bygning er formet organisk og afsværger lige forløb og rette vinkler.
Et spændende facadeforløb med forsænket gennemgang til ankomstarealerne og det oprindelige bygningsanlæg yderst til venstre.
Sammenstød mellem betonformer udspiller sig ganske dramatisk.
Lange ramper langs hovedfacaderne udgør museets fordelingssystem.
De akustiske forhold i mødesalen og det tilstødende cafeteria er mildest talt problematiske.
De store vinduespartier styrker relationen mellem interiør og parken undenfor.
Vinduesdetalje mellem cafetera og mødesal.
Den ene af de større museumssale rummer Gauguin og Impressionisterne.
Indtryk af en af de mindre udstillingsrum.
I foyeren introduceres hældende vægge og skiftende loftshøjder.
Som tilbygningen er også billetteringsskranken formet som en dramatisk bevægelse.
Det oprindelige Ordrupgaard blev tegnet af Gotfred Tvede til Wilhelm Hansen - museets stifter.
Den nye museumstilbygning er på 1150 m2 og har kostet 49 millioner at opføre.
Modelfoto af den mørke tilbygning og det oprindelige museumanlæg.
Skrå vægformer og buede glaspartier introduceres allerede i museets indgangsparti.
Tilbygningens udstillingsrum gemmer sig bag lange glaskorridorer i hovedfacaderne.
Zaha Hadid angiver dekonstruktion og foldning som karakteristiske for hendes arkitekturverden.
Som en snegl på vejen synes tilbygningen at glide henover det let kuperede terræn.
Den yderste ende af det spaltede publikumsareal anvendes til mødesal i tilknytning til cafeteriet.
Den nye bygning er formet organisk og afsværger lige forløb og rette vinkler.
Et spændende facadeforløb med forsænket gennemgang til ankomstarealerne og det oprindelige bygningsanlæg yderst til venstre.
Sammenstød mellem betonformer udspiller sig ganske dramatisk.
Lange ramper langs hovedfacaderne udgør museets fordelingssystem.
De akustiske forhold i mødesalen og det tilstødende cafeteria er mildest talt problematiske.
De store vinduespartier styrker relationen mellem interiør og parken undenfor.
Vinduesdetalje mellem cafetera og mødesal.
Den ene af de større museumssale rummer Gauguin og Impressionisterne.
Indtryk af en af de mindre udstillingsrum.
I foyeren introduceres hældende vægge og skiftende loftshøjder.
Som tilbygningen er også billetteringsskranken formet som en dramatisk bevægelse.
Det oprindelige Ordrupgaard blev tegnet af Gotfred Tvede til Wilhelm Hansen - museets stifter.
Den nye museumstilbygning er på 1150 m2 og har kostet 49 millioner at opføre.
Modelfoto af den mørke tilbygning og det oprindelige museumanlæg.
Beskrivelse:
Ordrupgaards hovedhus blev tegnet af arkitekt Gotfred Tvede og opført i årene 1916-1918. Ved samme lejlighed blev det romantiske haveanlæg anlagt, og var oprindeligt et herskabshjem med tilhørende galleri.
Den irakiske arkitekt Zaha Hadids 1150 m2 store til Ordrupgaard fra 2005 fører bygningskomplekset ind i nutiden. Tilbygningen ses udefra som en stor mørk betonskal. tilbygningen fordobler museets areal og rummer nye udstillingslokaler, en multianvendelig hal, en foyer og en cafe.
Arkitekten har arbejdet intenst med landskabet i parken og bygningen er tænkt som en fortsættelse af landskabet. Inde i rummene fortsættes denne tilgang til arkitekturen gennem at gulvet både stiger og falder i et trinløst landskab.
Bygningen er støbt in situ i lavabeton, der kendetegnes ved en særlig flydeevne. Museets nye hovedindgang er flyttet til tilbygningen,
