Operaen er opført på Dokøen med fredede kraner mod nord og Christiansholm i syd. På det ubebyggede areal mod syd tænkes opført etageboliger.
En tysk avis har lakonisk skrevet at halvdelen af Danmarks befolkning kan stå under Operaens tagudhæng. Mere kontroversielt er diskussionen om de brede horisontale sprosser om foyerrummet.
Inde fra foyeren er der en fremragende udsigt over Københavns ydre og indre havnebassin.
Fra Frederiksholm fremtræder Operaens bagside som et ganske stort, naturstensbeklædt massiv.
Det luftige foyerinteriør med dekorative armaturer udformet af Olafur Eliasson.
Foyeren oplevet fra et af de øverste publikumsniveauer.
De smalle gangbroer forbinder foyeretagerne med den udadtil lærkebeklædte tilskuersal.
Indtryk af den dobbeltkrumme, varmt gule karakter af tilskuerrummet oplevet fra foyeren.
I loftet mellem foyer og tilskuerrum er indarbejdet et større ovenlysparti.
Eliassons kunstneriske udsmykning med store armaturer medvirker til at skabe feststemning i foyeren.
Nærbillede af tre af de krystallinske, reflekterende og rigt facetterede armaturer.
I lighed med teatersalens yderside er balkonbrystningerne beklædt med ahorn finer.
Orkesterets prøvesal er anbragt dybt under operaen og fuldstændigt lydadskildt fra denne.
Beskrivelse:
Scenen ligger skjult bag en gylden ahornskal, der som en enorm, svævende kuppel møder én i Operaens foyer. Herfra er der også en opsigtsvækkende udsigt over havnen og byens tårne. Operabygningen er placeret i havnen direkte over for Amalienborg og sætter dermed et markant punktum for enden af den akse, der løber fra Marmorkirken gennem Amalienborg og Amaliehaven over havneløbet og ind gennem glasfacaden for at ende lige midt på Store Scene.
Hovedbygningen er beklædt med natursten, en glat overflade brudt af vinduesbånd og smalle lysspalter. I modsætning hertil giver den åbne foyers glasfacade de besøgende mulighed for at kigge indenfor fra havnen.
