
Husets cylinderform gennembrydes på forskellige måder af terrasser, vinduesåbninger og translucente flader og de fire etager markeres af vandrette stålprofiler placeret som tøndebånd.

Formålet med Naturvidenskabernes hus er at fremme interessen for de naturvidenskabelige fag.

Facaden er beklædt med glasprofiler hvilket gør at bygningen skifter karakter alt efter dagslyset og lyssætningen inde i bygningen. Denne beklædning består enten af to lag termoglas eller et lag glas med grå eternitbeklædning bagved.

Bjerringbro er især kendt for pumpefabrikken Grundfos som har realiseret projektet i samarbejde med pengestærke partnere som fonden Realdania, en række sponsorer og Viborg Kommune.

Bygningen åbner sig gennem det buede indgangsparti, altaner og varierende rektangulære vinduesåbninger.

Med tiden vil der blive etableret naturvidenskabelige haver og udendørs undervisningsanlæg på den store, nordvendte grund i udkanten af Bjerringbro.

Indvendigt tilbyder bygningen en stor variation af rumlige oplevelser

Bygningen er et stort undervisningslaboratorium og indeholder faciliteter til kursusaktiviteter, udviklingsprojekter og undervisningsforløb som kan fremme viden og udbredelsen af faget i folkeskoler og gymnasier.

Åbningen mellem mediateket på 2. sal og husets gennemgående atrium.

Hensigten er at forske og udvikle undervisningen i naturvidenskabelige fag og hele huset kan opfattes som et stort laboratorium

Huset rummer store fleksible rum, hvor scenen kan indrettes afhængigt af behovet i den konkrete læringssituation. Huset giver mulighed for at eksperimentere med helt nye indlæringsformer, der i højere grad bygger på elevaktivitet og interaktiv læring med brug af nyeste it. (Citat: Mai Louise Agerskov - Direktør for huset)

Bygningen skal i sig selv vække undren, nysgerrighed og lyst til at eksperimentere og er gennemført med synlige installationer og har jordvarme, naturlig ventilation, regnvandsopsamling og et CTS system, der styrer både klima og lys.

Bygningen har et samlet areal på 2.500 m2 og har kostet 46 mio. kr. at opføre.
















Beskrivelse:
Emneord:
Undervisningsbygninger | Laboratorier | Naturvidenskab | Runde bygninger | Undervisning |Se på Google Maps