
Grundelementet i arkitekturen er Den lange Mur, der
deler parken op i en vestlig og en østlig del.

Mod øst ligger parken stort set hen som oprindeligt, mens de nye museumsbygninger ligger vest for muren. På dette billede ser man hvordan bygningen møder det grønne parkrum
























Beskrivelse:
"Kunstmuseet ligger på en smuk naturgrund, der skråner ned mod Kolding Fjord.
Bygningen er organiseret omkring en indre museumsgade, der som en stor rampe følger terrænfaldet på grunden. Gaden begynder ved ankomstpladsen og indgangen, højest på grunden, og kulminerer i caféen med udsigt over fjordlandskabet syd for museet.
Udstillingssalene er forbundet indbyrdes men også knyttet til museumsgaden, så de alle er direkte tilgængelige. Salene er udformet med kombineret side- og ovenlys, afpasset de forskellige udstillingsbehov og udsigten til omgivelserne.
En særlig sal tilegnet Richard Mortensens billeder er blevet til i et tæt samarbejde med kunstneren selv.
Projektet er udarbejdet og projekteret af Boje Lundgaard og Bente Aude.
Trapholt er udvidet med nye sale til museets møbelsamling og til særudstillinger i 1996.