
Over balkonen står en forgyldt kæmpestatue af Biskop Absalon, Københavns grundlægger.

Rådhuset er rigt på dekorationer, der altid skulle være nordiske og kunne forståes af enhver.

Vinduernes varierende størrelser afspejler de bagvedliggende funktioner. Bag de største vinduer på tredie sal findes festsalen. Bag de mindre findes Borgmestrenes kontorer og samt andre repræsentative lokaler.

Arealet foran Rådhusets hovedindgang blev kaldt muslingeskallen.


























































Beskrivelse:
Rådhusbygningen er symmetrisk. Kun tårnet, der er byens højeste, er anbragt asymmetrisk inspireret af rådhustårnet i den italienske by Siena.
Det store rådhusanlæg består af et rektangel, der i det indre deles af en tværfløj. Hermed opstår to gårde: gården nærmest Rådhuspladsen er mindst og dækket af et glastag og gården fjernest Rådhuspladsen er større og åben.
Alle de repræsentative rum er anbragt omkring den overdækkede gård. Således vender festsalen ud mod Rådhuspladsen, mens Borgerrepræsentationens mødesal og bryllupssalen er placeret i tværfløjen som husets symbolske kerne. Bagved er kontorerne placeret i lavere fløje omkring den åbne gård og omkring en langstrakt hal, der er åben op igennem alle etagerne ved bygningens bagindgang.
Kilde: DAC