
Huset ligger for enden af en blind vej op mod Rude Skov i Holte, men har ikke særlige udsigtsmuligheder og er omgivet af nabohuse, og har derfor en række skærmende mure omkring huset. Hovedformen kan beskrives som to øst-vestgående høje mure helt uden vinduer. Til højre i billedet ses bygningens lavere karnap.

Terrænet falder 1½ meter mod øst og haven er udlagt i meget enkle vandrette flader og rum med græs og fritstående træer.

Alle mure er udført af mørkebrune teglsten. Tag og betondæk er opført af 12o cm. brede betonelementer, som hviler af på murene.

Med øst er der i haven anlagt tre spejldamme hvorimellem er lagt brosten.

Ved østgavlen er indrettet en stor udendørsplads.

Rummet i hovedhuset får dagslys fra gavlen, som er udført helt i glas i lette stålrammer, som her mod øst er ekstra høje grundet det faldende terræn. Balkonen slutter 2,4 m. fra glasgavlen. I muren ses bæringen af balkondækkes betonelementer markeret ved en halv stens ekstra tykkelse.

Gulvene er belagt med hvide fliser og lofterne glatte undersider af betonelementerne.

Midt i huset står en kerne af sauna, baderum og skabsrum. Kernen indeholder også i stueetagen pejs og i kælderen fyrrum.

Trappen har ståltrin, som mellem de to terrænniveauer er indstøbt i den skrå fliseflade og til balkonen opsat i stålvanger.

Huset er udlagt i tre plane niveauer forbundet med trapper. Terrænfaldet bevirker at der i husets østlige del har kunne indskydes en balkonetage. Under ståltrappen findes nedgangen til kælderen.

Også køkkenelementerne er tegnet af Knud Holscher.

Under den indskudte balkonetage er rummet relativt lavt.

Det store rum - dagligstuen, får dagslys fra både øst og vest.

Mod syd, i en adskilt karnap, er en gruppe mindre rum beliggende indrettet som børne- og gæsteværelser. Fællesrummet i mellem disse var et leje- og opholdsrum, som hovedsageligt modtager dagslys fra taget, som er dækket med glas.

Et af værelserne i karnappen er indrettet til gæsterum - et andet nu som tegnestue. Rummet får dagslys fra en glasdør mod haven.





















Se på Google Maps