
Advokatfirmaet Horten har fået nyt domicil på ca. 10.000 m2. i Tuborg Havn

Husets tagflade skråner svagt mod syd, så mod nord er der seks etager og mod syd kun fem. Mod nord (foto) krager de øverste etager ud over glasfacaden og danner en karnap. Mod syd er en stor tagterrasse med udgang fra den øverste etage.

Huset har store glasfacader mod nord og syd og er lukket mod øst og vest.

De øst- og vestvendte facader er karakteriserede ved en kraftig facettering, hvorimod nord og syd facaden er glatte.

Facadeelementerne består af to lag glasfiber komposit med en højisoleret kærne af skum hvorpå et ydre lag af travertinplader er monteret. Grundet sandwichkonstruktionens store interne styrke undgås stålforstærkning i selve elementet, hvilket vil sige at facaden derfor er selvbærende og let. Komponenterne er limet sammen og mekanisk fastgjort. Vinduerne er alle orienteret mod nord for at beskytte dem mod solvarmen fra syd. Dvs. ser man på fra faderne fra syd fremstår de som lukkede, ser man dem fra nord, er de åbne. Dette reducerer bygningens energiforbrug, der ligger 10% under den gældende ramme.

Etagedækkene forbindes af ligeløbstrapper omkring et cirkulært hul i etagedækkene, og med det brudte forløb kræver trappen, at man går et kvart cirkelslag omkring hver etage, hvor man så lige kan nå at få øjenkontakt og sige hej.

Arbejdspladserne er placeret på u-formede dæk med åbne balkoner omkring en central atriumgård. Bag det åbne kontormiljø og ud mod facaderne ligger en række individuelle kontorer til virksomhedens jurister. Det store belysningsarmatur er tegnet af Site.

Atriets form fortsætter op i det store ovenlys.

Alle gæster transporteres direkte fra stueetagen op til møderummene på 6.etage. Dette har gjort det muligt med åbenhed mellem advokater og sekretærer, fordi de kan være sikre på, at der flyder gæster rundt på kontorgangene. Bygningen har et areal på 8.800 m2 og har kostet ca. 300 mio. at opføre.






















Beskrivelse:
Husets tagflade skråner svagt mod syd, så mod nord er der seks etager og mod syd kun fem. Mod nord krager de øverste etager ud over glasfacaden og danner en karnap. Mod syd er en stor tagterrasse med udgang fra den øverste etage. De øst- og vestvendte facader er karakteriserede ved en kraftig facettering, hvorimod nord og syd facaden er glatte.
Facadeelementerne består af to lag glasfiber-komposit med en højisoleret kerne af skum hvorpå et ydre lag af travertinplader er monteret. Grundet sandwichkonstruktionens store interne styrke undgås stålforstærkning i selve elementet, hvilket vil sige at facaden derfor er selvbærende og let. Komponenterne er limet sammen og mekanisk fastgjort. Vinduerne er alle orienteret mod nord for at beskytte dem mod solvarmen fra syd. Dvs. ser man på fra faderne fra syd fremstår de som lukkede, ser man dem fra nord, er de åbne. Dette reducerer bygningens energiforbrug, der ligger 10% under den gældende ramme.