Facaderne er pudsede og taget dækket af grå tegl så tagformen får sammenhæng med omgivelserne. Sidepartierne viger elliptisk tilbage for at gøre bygningen mere imødekommende. Søjlerne der flanker hoveddøren er udført i rødlig sandsten.
I museets forrum troner en statue af Museets stifter, Mads Rasmussen, udført af billedhuggeren Kai Nielsen. Bag statuen fører to indgange ned til den lange malerisal.
Kuppelsalen modtager sit dagslys fra en åbning foroven, muligvis inspireret af Panteontemplet i Rom.
Malerisalen har glittede freskopudsede vægge i rene farver og gulvbelægning af fliser lagt i mønstre.
I forlængelse af malerisalen kommer forbindelsesgangen som rummer en række køjer til kunstudstilling.
Forbindelsen mellem det gamle museum og tilbygningen fra 1985
Lokalet for skiftende udstillinger er en tilbygning tegnet af Niels. F. Truelsen i 1985.
Ved siden af billedhuggersalen er tilføjet en lille kiosk.
Grunden er 67 meter dyb og urelmæssig. På denne plan er tilbygningen fra 1985 ikke indtegnet.
Beskrivelse:
For at modvirke en noget trang ankomst fra den blot fem meter brede gade er indgangspartiet trukket tilbage ligesom gadens brolægning fortsætter helt ind til huset.
I sit design af museet fokuserede Carl Petersen på de enkelte materialers stoflighed og farver og på deres helhedsvirkninger og indbyrdes modsætninger. Han skrev, at han ønskede at skabe ”Afveksling og Modsætning i Rummenes Form og Belysning”, og at rummene skulle ”virke ved Modsætninger”.
Museets arkitektur er da også præget af overraskelser. Som gæst får du sjældent overblik over bygningen. Du bliver ledt gennem smalle passager til rum, der varierer stærkt i farver, lysvirkninger og størrelser. De sorte sokler og den rytmiske gentagelse af pilastre skaber harmoni i samspil med Carl Petersens arbejde med det gyldne snit og klassiske proportioner.
Kilde: Faaborg Museum
