Det nedgravede hus syner ikke af meget. Det går i et med landskabet, og når vegetationen er vokset til, vil blot de to ovale glaskupler være synlige.
Den smalle bræmme vand er bred og dyb nok til at elefanterne kan svømme, og så stejl ind imod Frederiksberg Have, at elefanterne ikke kan kravle op den vej. Udearealet er tegnet af Stig L. Andersen.
Glastagene dækker dyrenes indearealer. Mønsteret på glasset skal give illusionen af et løvdække, som bryder sollyset i et smukt, blødt lys. Dele af glastaget kan løftes som ventilation.
Publikum, som står i halvmørke på en rampe, er indrammet af en smukt indfarvet beton i rødbrunt pigment. Rampen fortsætter som en spiral inde i huset mellem de to indre gårdrum.
Et andet rum i udstillingsområdet er indrettet som eksperimentarium
Anlægget beslaglægger næsten 10% af Zoologisk Havnes areal. Det røde tag markerer det gamle elefanthus.
Beskrivelse:
Elefanterne råder nu over et samlet areal på 10.730 m2, hvoraf 1.360 er overdækket og 3.350 m2 udendørs. Endvidere er store arealer afsat til publikum, udstilling og service. Dette er en femdobling i forhold til det gamle elefanthus, som ses i baggrunden til højre, og som nu er nedrevet. Byggeriet har kostet 280 mill., som hovedsageligt er fremkommet ved hjælp af donationer.
Norman Foster har sat sin tydelige signatur på elefanthuset, der består af to gigantiske glaskupler, som man ofte finder i hans byggerier. Glaskuplerne gør bygningen lys og venlig, og på glasset er trykt et bladmønster, så lyset inde i huset filtreres som gennem træer og buske. I det hele taget forsøger arkitekturen at skabe bedst mulige vilkår for elefanterne, dette også ved at gøre de indre rum store nok til, at flokken kan blive sammen døgnet rundt.
Kilde: DAC
