DR Byen
| Vilhelm Lauritzen • Jean Nouvel • Nobel Arkitekter • Dissing og Weitling • Gottlieb Paludan Architects | 2005 - 2009
På billedet ses segment 1 som omfatter bygningen i midten samt bygningen til venstre og som begge er tegnet af Vilhelm Lauritzen, og samtidigt er den største af de fire segmenter. Bygningen rummer studier, reception og redaktioner. Længst til højre ses segment 2.
Segment 2 er nyhedshuset, som danner ramme om daglige sports- og nyhedsudsendelser for både tv og radio. Herudover rummer bygningen mediedirektøren, programdirektøren og deres stabe, DR produktion, DR Arkiv, DR Journalistik og Underholdning og alle DR´s faglige organisationer m.m.Bygningen er tegnet af Dissing og Weitling.
Til venstre ses segment 3, der indeholder Dr´s Administration, Københavns Radio og DR Byens kantine, og som er tegnet af Gottlieb Paludan og Nobel Arkitekter. Til højre ses Koncertsalen.
Bygningen er beskyttet af en ydre glasskærm bestående af skråtstillede åbne glaslameller.
Segment 4 - eller Koncertsalen - er tegnet af den franske arkitekt Jean Nouvel og er 45 meter høj.
Den udvendige lyssætning er en væsentlig del af DR´s nye Koncerthus og arkitekten har haft en ide om at bruge husets facader som store projektionsskærme. Facaderne belyses af tre projektionstårne med i alt 12 videoprojektorer og 22 gobo-lights, som belyser facaderne med figurer og mønstre i forskellige, forudbestemte forløb, der refererer til de aktuelle aktiviteter inde i koncerthuset.
Til venstre i billedet ses hovedindgangen til DR Byens Koncertsal. I baggrunden ses den del af segment 1 som rummer studiefaciliteterne.
Koncerthusets har en ydre og indre facade med ca. 2 m. mellemrum. Den ydre facade er et 45 m. højt stålskelet, som omslutter hele huset. Uden på dette skelet er trukket en koboltblå polyesterdug, som kan rulles op og ned i baner. Dugen er så gennemsigtig, at man kan ane bygningselementerne bagved, men alligevel så tæt, at den kan fungere som en 14.000 m2 stor projektionsskærm.
Segment 4 - koncertsalen og segment 1 - studiebygningen set den nærliggende metrostation: Universitetet.
Segment 1 rummer redaktionslokaler, publikumsfoyer, produktionsfaciliteter og en del af DR´s broadcast-teknologi og IT, samt studier, som er beliggende længst til venstre under det hvide betonbjælketag. Bygningen er DR byens største og rummer i alt 51.000 m2.
Midt ned gennem DR byen løber Universitetskanalen. Hen over denne ses den høje gangbro, der danner forbindelse mellem de forskellige bygninger.
Eskalatoren tæt ved hovedindgangen fører fra foyerens nederst niveau op til studie 1 og 2, således at publikum ledes den rette vej.
Afslutningen af gangbroen set både inde- og udefra.
Den kolossale glasindækkede gangbro, også kaldet Indre gade, fungerer som DR byens rygrad og mødested.
Bygningens glasarealer er monteret direkte på opspændte diagonale kabler, der minder om en tennisketcher, hvor glaselementerne er monteret mellem strengene. Glasfacaden kan bevæge sig op til 20 cm. og kan herved modstå vindtrykket fra selv kraftige storme.
Den store foyer med garderobe og bar befinder sig under koncertsalens buede gulv. Det store rum har plads til 1300 mennesker og det er herfra adgang til koncertsalen via rulletrapper og elevatorer. Loftet følger koncertsalens form hvilket markeres af brunmalede, dobbeltkrumme skaller.
Koncertsalens foyer er et enkelt stort rum, som fordeler sig fra 2,5 m. under terræn til ca. 30 m. over jordhøjde. Møblerne foyerens cafe kan flyttes rundt efter behov.
Det højloftede gangareal i den østvendte side af koncertsalen har store glasarealer mod kanalen og danner forbindelsesled mellem foyer, administrationsafsnit, kælderetage og de små musikscener. Belysningen i gangarealet er udført som store, vægmonterede lyspaneler i farverne gul, orange, rød, blå og hvid.
Den store koncertsal eller studie 1, er tænkt som en meteor, hvis indre skal stå og gløde, og denne illusion understreges på glimrende vis af såvel farve- og materialevalg som lyssætning. Orkesteret er placeret næsten midt i salen med publikum rundt om på balkoner i forskellige niveauer. Salen kan rumme 1.800 tilskuere og måler indvendigt 60 x 47 m. og har en højde på 24m.
Koncertsalen er meget fragmentarisk opbygget med en masse niveauspring og skæve vinkler, der kræver mange interne trapper. På vægene er brugt birkefiner med akustiske og dekorative udfræsninger.
Det mindste studie 4 i kælderetagen har en mere intim stemning og er beregnet til jazz, rock og kammermusik. Det kan rumme 183 siddepladser eller 285 ståpladser og er beklædt med knaldrød aluminium på væge og loft. De toblerone-formede elementer indeholder lydregulerende materiale, og kan drejes ved fjernstyring, hvilket giver mulighed for at justere akustikken præcist.
Salen til venstre er studie 2 hvor scenen er identisk med koncertsalens hvor symfoniorkesteret kan øve sig eller spille for omkring 300 personer. I midten af planen ses studie 3 der er tænkt til rytmisk musik.
Helhedsplanen er inspireret af en mellemøstlig kasbah. Et centralt element er gangbroen, der binder de fire segmenter sammen.
Midt ned gennem DR Byen løber Universitetskanalen. De to punkterede linier under og til venstre for bygningerne markerer metroens spor
Beskrivelse:
Historien bag DR byen er et historisk parløb mellem Vilhelm Lauritzen Arkitekter og Danmarks Radio, som resulterede i at tegnestuen udarbejde helhedsplanen for DR Byen i år 2000. Arkitekten Vilhelm Lauritzen tegnede DR´s første hovedsæde Radiohuset i 1945 og senere TV-byen i 1964, da en udvielse var påkrævet.
Ved årtusindeskiftet ønskede man at samle alle DR´s aktiviteter i et nyt mediehus, DR Byen. Vilhelm Lauritzen tegnede selv segment 1 samt gangbroen, hvorefter de resterende 3 segmenter blev udbudt i åben konkurrence. Segment 4 - Koncerthuset - blev som det første vundet af Jean Nouvel, segment 2 havde Dissing og Wietling som vinder og segment 3 blev vundet af Gottlieb Paludan og Nobel.
Emneord:
Kontorhuse | Koncertsale | Mediehuse |Se på Google Maps
