
De øverste 13 etager indeholder hver 5 ejerlejligheder. Den hvide marmor giver bygningen en let reflekterende overflade, der afspejler døgnets skiftende lys.

Den hvide marmor af typen Sivec fra Makedonien er en meget hård marmor, som er modstandsdygtig over for agressive miljøer - herunder saltvand.

Der er medgået 5400 m2 3 cm. tykke marmorplader til facaderne.

Det svungne brystværn på tagterrassen har flere funktioner, idet der på rækværket er monteret 3 pudsegondoler til vedligeholdelse af facaderne.





Beskrivelse:
Bygningen er 17 etager og 56 meter høj - og dermed Vejles højeste bygning. Den er beliggende i det nye byområde Havneparken - mellem jernbanen og selve havnen, hvor tidligere Tulip Slagterierne var placeret.
Den Hvide Facet er beklædt med kridhvid Sivec marmor fra Makedonien og dermed får tårnet en reflekterende overflade. Udover den reflekterende virkning giver marmoren også bygningen et mere eksklusivt ydre.