Til forskel fra landsiden består museets facade mod havet af en stor, ubrudt kæde af vinduer.
Museets tag er, bortset fra en række ovenlys, dækket af græs som gerne må betrædes og hvorfra der er en fremragende udsigt over kysten og havet.
Fundamentet til den kanon, der med en kaliber på 38 cm. kunne sende granater ud på en afstand af 55 km. - eller ca. halvejs til Norge!
I udstillingen indgår originale uniformer og genstande fra soldaternes og civelbefolkningens hverdag
Her vises et udsnit af våben som fandtes i Atlantvoldens danske del.
Udstillingen er blevet mulig gennem generøse udlån fra blandt andet Tøjhusmuseet i København.
Dokumentationscenteret lader den eksisterende bunker stå næsten urørt, og amunitionsgangen ved siden af museets hovedindgang giver adgangsvej til knonstillingens labyrintiske indre. Bunkeren har et samlet areal på 3000 m2.
Under krigen var det 100.000 m2 store museumsområde et barsk klitlandskab som i 1950erne blev beplantet for at give Hanstholm ly. Friluftsmuseet udgør den vestlige del af det tyske batteri: Hanstholm II og rummer også den jernbane, som kunne transportere de 800 kg. tunge granater rundt.
Beskrivelse:
Museets overordnede tema er Atlantvolden - den kæde af befæstningsanlæg, der blev opført mellem 1942 og 1944. Museets naturlige udgangspunkt er Hanstholm Fæstningen, hvis ammunitationsrum, kanonbrønd og mandskabsrum er en del af udstillingen.
Besøgscentret lader den eksisterende bunker stå næsten urørt – kun ammunitionsgangen lægges ind ved hovedindgangen som adgangsvej til kanonstillingens labyrintiske indre. I kontrast til den totalitære arkitektur fremtræder besøgs- og dokumentationscentret åbent og venligt med kontakt til både horisonten og himmelhvælvet som en lysende linie i landskabet.
