
Terresserne løber som en spiral rundt om bygningen helt fra gadeplan og op til taget.

På bygningens hjørne er anbragt en trappe til første etage, hvor terrassen starter sit spiralformede løb mod taget.

Sammenskæring mellem facaderne i bygningens lysgård.

Igennem stueetagens dybe indskæringer ses husets orangefarvede kerne, hvor trapper, elevatorer og tekniske installationer er samlet.

Manende engelske ord er opsat på bygningens bærende søjler, her: Tålmodighed! Udsmykningen er udført af kunstneren Viera Collaro.

Plan over bygningens stueetage. Spiralopbygningen gør hver etage forskellig og bygningen er derfor svær at orientere sig i. Kollegiet har plads til 111 beboere.

Alle fællesrum er anbragt tæt ved kollegieværelserne for at give optimale muligheder for kontakt beboerne imellem. Endvidere har alle fællesværelser udsigt til hinanden.









Beskrivelse:
Det gråstribede, syv etagers hus er hævet en etage over terræn og skaber herved en åben plads på det stærkt trafikerede hjørne, som danner indgang til Universitetskvarteret i Ørestad Nord.
Bikuben Kollegiet fremstår som en kube, men er i realiteten en dobbelt spiral, der på sin vej rundt om centeraksen i form af en lysgård giver plads til forskellige faciliteter – indendørs og udendørs. Køkkener, opholdsrum, træningsrum, vaskeri og taghave ligger således forskudt på forskellige etager, hvor køkkener og fællesarealer orienterer sig indad mod den centrale lysgård. Kollegiet undgår dermed den klassiske kollegiekorridor og skaber i stedet et rum, hvor adgangen til værelserne er knyttet sammen med sociale mødesteder.
Kilde: AART