
Idag er tankstationen fredet og gennemgik for nogle år siden en gennembribende restaurering.

Den paddehat-formede overdækning er pladsstøbt i jernbeton.

Bygningsanlægget er beklædt med glaserede fliser.

Såvel armaturer og uret er designet af Arne Jacobsen.

Akvarel udført som del af præsentationen af Arne Jacobsens koncept for servicestationen.









Beskrivelse:
Arne Jacobsens tankstation fra 1937 er et ikon inden for den tidlige funktionalisme i Danmark. Med sin placering ved Skovshoved Havn, er tankstationen det første man møder af Arne Jacobsens “hvide by” ved Bellevue når man ankommer til området sydfra ad Strandvejen.
“Paddehatten”, som tankstationen er blevet kaldt pga. sit karakteristiske ellipseformede udhæng, er med sin elegante form et lille hovedværk i Arne Jacobsens oeuvre og et vidne om hans sublime evner som formgiver. Bygningens simple form formidler tydeligt opdelingen af funktioner; den firkantede hovedbygning med flat, skråt tag rummede oprindeligt vaskehal, kontor og lager, mens det paddehatteformede halvtag skærmer de tankende bilister fra regn. Om aftenen oplyses halvtaget af specialdesignede uplights, og tagets blanke underside reflekterer lyset, så det fremstår som en stor lampe. Hovedbygningen er beklædt med hvidgrå keramiske fliser i et enkelt mønster. Tankstationen blev opført af firmaet Texaco og øverst på facaden placerede Arne Jacobsen et Texaco-logo. Det blev siden udskiftet med det minimalistiske urdesign, som er der i dag.
Kilde: arnejacobsen.com