ARKEN Museum for Moderne Kunst
| Søren Robert Lund • C. F. Møller • Møller & Grønborg • Schul Landskab | 1996 - 2016
Til venstre ses cafeen og til højre de store udstillingssale.
Museets største udstillingssal er formet som et halvt skibsskrog hvorfra der er adgang til udstillingerne.
En rød vægflange i foyeren markerer en forbindelseskorridor fra museumsbutikken til cafeen.
Museet er resultatet af en konkurrence afholdt i 1988 som blev vundet af den dengang 24 årige Søren Robert Lund. Grundet vanskeligheder med financieringen fik han 8 år til projekteringen idet museet først åbnede i 1996. Samme år modtog bygningen Betonprisen.
Hovedindgangen er placeret mellem to høje, lodrette betongvægge. Til højre et vandspy af stål og en lille bassin.
Bygningens beliggenhed i strandkanten er blevet en metafor for et strandet skib. Den sorte kannap rummer bygningens cafeteria, kaldet Flyvefisken.
Bygningens største udstillingsrum er kurvet og placeret langs hovedaksen, flere trin under ankomsarealet. Rummet er næsten 150 m. langt og på midten 12 m. højt, faldende til 3,5 m. for enden.
Adgangen mellem foyer og udstillingsområde.
Gangbroen i foyeen med det cirkulære ovenlys går hen over museumsbutikken, og bringer igen associering til et skib.
Skibstemaet findes også her idet både møbler og gulv er udført af teaktræ. Fra cafeteriaet er der en flot udsigt over Køge Bugt.
Beskrivelse:
Da der i 1988 blev udskrevet en arkitektkonkurrence for etableringen kunstmuseet, vandt den kun 25-årige arkitektstuderende Søren Robert Lund. Hans dekonstruktivistiske projekt arbejder med at inkoorperere landskabets linjer i arkitekturen, så bygningen spiller sammen med kysten og klitlandskabet. Han det strandede skib var inspiration til udformningen af museet. Bygningens akser er tegnet til at række ud i landskabet som lange arme, der forbinder museet til stedet. Når man ser Arken fra oven, kan man fornemme, hvordan “vraget” fortsætter ud i det omkringliggende landskabs linjer.
Som på et skib er mange af bygningens konstruktioner synlige. Både inde og ude ses skibsreferencer. Brugen af bolte og møtrikker hentet fra skibsarkitekturen, ligesom den synlige rørføring under loftet og den rungende akustik leder tankerne til et stort skib. Arkens markante hovedrum er den 150 meter lange “Kunstakse”, som går parallelt med Gammel Køge Landevej. Museets anden hovedakse, “Biaksen” følger strandlinien. I Kunstaksen varierer bredden fra 3,5 meter til 10 meter, og rummet er 13 meter højt. En lang rød gang giver associationer til et skibs maskinrum, og der er gangbroer og et indbygget kompas.
I 2006-2008 blev Arken ombygget og udbygget. Formålet var at udvide museets udstillingsareal. De nye udstillingsrum indeholder avancerede lys-, ventilations- og sikringsanlæg og kan derfor bruges til, at udstille de mest kostbare kunstværker. Udbygningen omfatter i alt ca. 2000 m2 og er tegnet af arkitektfirmaet C. F. Møller.
I 2016 blev et nyt landskab omkring museet indviet. Landskabsprojektet Kunstens Ø skal skabe bedre harmoni mellem museets karakteristiske maritime arkitektur og det omkringliggende landskab. Oprindelig var det meningen, at bygningen skulle have været bygget nede på stranden. Det måtte opgives af fredningsmæssige årsager, og museet blev flyttet ind i landet. Tegnestuen Møller og Grønborg har i samarbejde med Schul Landskabsarkitekter stået bag projektet. Overgangen fra natur til kultur, fra det vilde til det raffinerede, iscenesættes i den den nye landskabsarkitektur, hvor vandet er det bærende element. Tre vejbroer og to gangbroer forbinder museet med en scenografi af laguner, skov og klitter. Det tætte krat mod bugten er fjernet, og der er nu udsigt mod stranden fra caféen. Parkeringsarealerne er placeret uden for øen, mens museets forplads befinder sig på selve øen. En ankomstbro leder de besøgende til museet. Broen er anbragt skævt på museets hovedakse, så indgangen står som en dynamisk overgang fra natur til kultur.
