
Bygningen er komponeret som en dramatisk sammenstilling af skråtstillede betonsøjler og tribuneanlæg med aluminiumsbeklædning.









Beskrivelse:
Tribuneoverdækningerne er stadions højeste og mest markante bygningsprofil og dermed stadions ansigt mod omgivelserne. I forslaget er tilstræbt en konsekvent brug af konstruktioner og beklædning - en understregning af anlæggets bymæssige, kompakte karakter.
"Bøjlen" er den enkle konstruktion, der i én samlet struktur indeholder stadions største tribuneoverdækning, danner rum for sponsor- og pressefaciliteter og overdækker de vigtigste ankomstarealer.
Bøjlens form afspejler spændingen og dynamikken i fodboldspillet og er ud mod ankomstpladsen understøttet af en række karakterfulde dobbeltsøjler udformet som lange, slanke ben. Her efterstræbes det arkitektoniske højdepunkt, som skal fæstne sig i publikums erindring.
Kilde: Friis & Moltke