










































Beskrivelse:
Varmings eget hus er opført i 1952 af ingeniøren Varming i samarbejde med arkitektparret Eva og Nils Koppel. Huset regnes som et ikonisk værk inden for nordisk modernisme, og nytænker den danske familiebolig. Samtidig er huset et studie i unik ingeniørkunst. Huset var hjem for familien Varming frem til 2001 og blev fredet i 2005. Huset er et af de tidligste eksempler på køkkenalrummet. Den dobbelthøje stue, med det indskudte dæk, er husets centrum. En af Varmings markante ideer til huset er det imponerende næsten seks meter brede hejsevindue, der fungerer via et lod- og trissesystem, og som åbner stuen mod haven. Huset er opført med statslån, der ikke tillod, at det samlede boligareal overskred 130 kvm. Den indskudte etage øger det samlede antal kvadratmeter. Jørgen Varming stod selv for den ingeniørmæssige projektering af huset i et tæt samarbejde med arkitekterne Koppel.
Emneord:
Vinduer | Glasfacader | Tegl | Enfamiliehuse | Køkkener | Enfamilieboliger | Modernisme |Se på Google Maps