
























Beskrivelse:
For enden af Krudtløbsvej - med Quintus Bastion som nærmeste nabo - har tegnestuen Vandkunsten indrettet 800 m² nye lokaler. Lokalerne er resultatet af en gennemgribende restaurering af flådens tidligere maskinhal fra 1956. Alle indre skillevægge er således erstattet af et åbent rum, hvor lyset siver ind gennem nye aluminiumsvinduer, der løber hele vejen rundt om bygningens øvre facader. Dertil kommer en forvandling af husets oprindelige portåbninger, der mod nord og vest er blevet erstattet af store vinduespartier. Tre nye vinduesåbninger er tilføjet i facaderne mod øst og nord.
Husets interiør domineres af fritstående betonbjælker, der løber gennem hele huset.. Dertil kommer et fire meter dybt indskudt dæk mod syd, der et nyt element i forhold til det oprindelige byggeri. Det øvre dæk er indrettet til kontor- og mødelokaler der afskærmes af glaspartier, og under dækket er der blevet plads til toiletter, serverrum, depot og køkken.
Facaderne tegnes af et rytmisk skifte mellem bygningens vinduesåbninger og pudsede betonflader, der ud mod Krudtløbet får selskab af to røde støbejernskonstruktioner, der tidligere har fungeret som traverskraner for flåden.
Bygningens ydre er blevet efterisoleret med hård mineraluld på facaderne og trykfast
isolering tækket med to lag sort tagpap på taget.
Emneord:
Beton | Restaurering | Transformation | Kontor |Se på Google Maps