
























Beskrivelse:
Mod Nørre Allé markerer H.C. Ørsted Instituttet sig med tre 6-etagers laboratoriebygninger som er placeret vinkelret mod vejen. Laboratoriebygningerne er bundet sammen af en 2-etages let hævet vandrehal, som afskærmer den bagvedliggende park mod trafikstøj. Anlægget indeholder kontorer, laboratorier, auditorier og mødelokaler. Den gennemgående vandrehal er 160 meter lang og strækker sig over to etager hvor den forbinder alle funktioner.
Konstruktionen er udført med søjler og dragere i ubehandlet jernbeton og mellemrummene i facaden er udfyldt med enten vindue, balkon eller et brystningselement i gråsorte strandsten. Gavlene er i gule tegl og uden forbandt da de ikke er bærende.
Bygningerne er opført 1958-1964 med Eva og Niels Koppel som arkitekter.