Beskrivelse:
Opført 1928-30, 1933 og 1943 af stadsarkitekt Poul Holsøe. Medarbejder: arkitekt Ib Lunding.
Det meget store anlæg, der i en årrække forsynede byen med vand, er opført over en længere årrække. Det er arkitektonisk set præget af Ib Lundings lyst til at pynte. Stilen er dog langt fra konsekvent, men spreder sig over et vidt spektrum af udtryk. De mange nedgravede beholdere ligger langs den øst-vestgående tværvej. De markeres alene af de små runde, kuplede nedgangstårne (1933), der er udsmykkede med koøjelignende vinduer, der danner vekslende stjernetegn; typiske eksempler på Ib Lundings glæde ved at dekorere og af meget fin virkning.
Ved adgangen i øst ligger den ældste ventilbygning i tegl og med vinkeltag uden udhæng. Den er holdt i en stramt funktionalist formsprog. Med en krum forbindelsesfløj er den forbundet med mandskabsbygningen. Sidstnævnte hører til den ældste del af byggeriet og er en enkel enetages længe i Bedre Byggeskik-stil. I det lille redskabsskur af træ vest for dette anlæg slår Lunding gækken løs og anvender bizarre gotiske former blandet med modernistiske træk, vel nok det mest iøjefaldende modsætningsforhold, der kan få én til at tvivle på arkitektens jugement.
I den modsatte ende (vest) af det vidtstrakte byggeri finder man ventilbygning II, der er hele anlæggets mest originale bygværk. Det hører til 1943-fasen. Der er tale om en cirkulær, muret bygning med en form, der kalder mindelser om en bispehue frem. Den bringer Bjernede rundkirke, som den så ud før arkitekten H.B. Storcks stærkt kritiserede restaurering 1890-92, i erindring. Netop i slutningen af 1930rne var bispehuen dukket op i en række kirkeprojekter og var således på tidens arkitektoniske agenda. Just i 1942, året før hvor Ventilbygningen blev opført, fremkom Lundings kolleger hos Stadsarkitekten, Hans Christian Hansen og Viggo S. Jørgensen, med et projekt til en kirke i Odense, som anvendte motivet. Det samme gjorde Mogens Koch i et forslag til en kirke ved Brejning ved Vejle Fjord. Motivisk var der derfor tale om en parallel, skønt der ingenlunde er tale om en kopi. Tinghøj-bygningen er en original variant. Den er i øvrigt – ligesom nedgangstårnene – udsmykket med koøjer i vekslende størrelser: Også de udgør stjernebilleder.
Tekst: Claus M. Smidt (mag. art., fhv. seniorforsker ved Danmarks Kunstbibliotek)
