



















Beskrivelse:
Projektet er opført af Københavns Kommune som pensionistboliger, og fungerer i dag stadig som ældreboliger under FSB, som er Københavns største almene boligorganisation. Stokbebyggelsen består af 12 huskroppe af varierende længde alle i 4 etagers højde, og er placeret i et grønt område i den østlige ende af Lergravsparken. Ved planlægningen af bebyggelsen blev der taget hensyn til en stor bestand af gamle træer, hvilket præger bebyggelsesstrukturen endnu i dag. Husene er orienteret med facaderne mod øst og vest. Mod syd møder fire af bebyggelsens gavle Øresundsvej, og skaber her et karakterfuldt arkitektonisk motiv. Husene er opført i funktionalistisk stil med facader i røde tegl og altanbrystninger og tage i eternit. Bebyggelsen rummer ca. 870 boliger. Lejlighederne er på to værelser med bad og eget lille køkken. De fleste lejligheder har altan. Bebyggelsen blev skånsomt renoveret i 1990-93.
Emneord:
Tegl | Ældreboliger | Parkbebyggelser | Parker | Teglfacader | Almennyttige boligselskaber | Almennyttigt boligbyggeri | Funktionalisme |Se på Google Maps