













Beskrivelse:
Skt. Johannes Gården er indviet den 4. april 1960. Fra slutningen af 1930erne var et menighedshus med tilhørende børnehave et stort ønske i Skt. Johannes Sogn. Efter flere års indsamlinger, der begyndte under 2. verdenskrig, havde man de nødvendige penge, og en byggetilladelse var også parat i 1946. Men efter krigen var det vanskeligt at få materialer af den nødvendige kvalitet, så byggeriet blev udskudt. Planerne for en kombineret sognegård med menighedslokaler samt børnehave, fritidshjem og ungdomsklub blev realiseret af arkitekt H. Remark. I 2008 blev børnehave, fritidshjem og fritidsklub lagt sammen til: Skt. Johannes Gårdens integrerede børne- og ungeinstitution. Ud over institutionen rummer Skt. Johannes Gården i dag også lokaler til menighedsarbejdet. Desuden har sognets KFUM-Spejdergruppe sine lokaler, ligesom der fast er en indvandrerskole for kvinder, AA-grupper samt 2 frikirker.
Emneord:
Tegl | Børneinstitutioner | Børnehaver | Daginstitutioner | Teglmønstre | Teglfacader |Se på Google Maps