


Skråprojektion visende de konstruktioner og bygningskomponenter rækkehusene er opbygget af.






















Beskrivelse:
Sjølund i Nordsjælland, tegnet af Boje Lundgaard og Bente Aude, der er en af Danmarks første tæt-lave bebyggelser. Der er arbejdet grundigt med at dreje og variere husene som lå de i en selvgroet landsby. Sjølund er i modsætning til lignende bebyggelser privat og har derfor mindre fællesarealer end lignende projekter. Boligbebyggelsen er anlagt i en tidligere park med mange større træer. Landskabsarkitekt Svend Kierkegaard har stået for den gennemarbejdede landskabsplanlægning, hvor uderummene er opdelt i offentlige, halvoffentlige og private områder, samtidigt med at kvaliteterne fra den oprindelige park er bibeholdt. De 74 boliger er orienteret enten mod den lille sø eller mod den nærliggende kyst, og ligger langs et stiforløb, der her og der udvides til små torve. I bebyggelsen findes16 typer huse, de fleste af husene er i to etager og husene varierer i størrelse fra 116-166 m2. Bebyggelsens relativt små vinduer må nok tilskrives energikrisen og de senere myndighedskrav til minimering af varmetab. Gavle og lejlighedsskel er murede i gult tegl mens resten af facaderne står i sortbejdset, vandret klinklagt bræddebeklædning, brudt af de varmt gule vinduespartier og sadeltagenes gulflammede tegl.