










Beskrivelse:
Villa tegnet til Civilingeniør Henning Simony. Den lille, men veldisponerede villa, med bare 130 m2 boligareal ligger i en vestvendt skråning, og er udformet på en måde, så huset nærmest synes at hænge i skrænten. Facaderne står i hvidmalet murværk, med et træbeklædt parti med store vinduer øverst i vestfacaden. Tagformen udgør det stærkeste element i husets arkitektur; den længste tagflade følger skræntens hældning og knækker i en 90 graders vinkel på tagryggen, hvilket giver en stejl østvendt tagflade mod vejen. Tagfladen knækker igen i en 90 graders vinkel mod østfacaden og lukker taget af ind mod den lave facade. Denne tredje ”tagflade” er træbeklædt mens de to egentlige tagflader er beklædt med eternitskifer. I kombination med vinduessætningen i den sydlige gavl giver taget huset et nærmest ekspressionistisk udtryk.
Emneord:
Tegl | Tage | Enfamiliehuse | Villaer | Enfamilieboliger | Modernisme | Tagbeklædninger |Se på Google Maps