Beskrivelse:
Stadsarkitekt: Eiv. Lorenzen
Arkitektmedarbejdere: Otto Käszner og J. Steen Rasmussen
En af Frederik IV´s 241 Rytterskoler, opførte mellem 1721 og -27. Ved indlemmelsen af de tilstødende sogne i 1901 overgik den til Københavns Kommunes eje.
Rytterskolen i Brønshøj har ført en omskiftelig tilværelse. Anvendelsen har skiftet, og bygningen har været ombygget og udvidet ad flere gange. Grundtypen har oprindeligt været et beskedent længehus med en indgangsdør og to vinduesfag på hver side. Over døren er indsat en stenplade, der angiver opførelsesåret MDCCXXI. Den ene halvdel rummede lærerens bolig den anden skolestuen.
Første udvidelser har været i længderetningen, senere har der været tilføjet to fløje, der i dag begge er nedrevne. En interessant plantegning i mål 1:200 viser Rytterskolens situation i 1808, 1842, 1875 og 1894. Ved gennemførelsen af Brønshøjvej efter 1901 blev der skåret et fag af den vestlige ende af bygningen, i den ny gavl er indsat vinduer.
Omkring 1980 fungerede bygningen som depot (for Civilforsvaret eller Hjemmeværnet) og var i ringe stand. Der opstod på dette tidspunkt lokale bestræbelser på at få indrettet et lokalt historisk museum i Rytterskolen. En drivende kraft var redaktør Bjerregaard, Brønshøj - Husumbladet, Overborgmester Egon Weidekamp var positiv, og det lykkedes direktøren for Kommunens Håndværksafdeling Mogens Olsen at få ombygning og istandsættelse udført som et beskæftigelses projekt.
Der foreligger en del tegninger i Stadsarkitektens tegningssamling omhandlende Rytterskolen fortrinsvis fine hovedtegninger, der må være baseret på opmålinger. Nogle angiver ikke, hvor de er blevet udført, og en del er ej heller daterede, men de fleste må formodes at være udførte af Stadsarkitekten efter indlemmelsen i 1901. Stadsarkitektens Direktorat har gennem årene udført projekter til ombygninger afspejlende ændringer i anvendelsen. Senest fra begyndelsen af 1980erne i forbindelse med indretningen til lokalhistorisk museum. Ved istandsættelsen og ombygningen var der overvejelser om ændret tagform og -belægning. Der var således forslag om et teglhængt valmtag, der ville have forlenet den enkle længebygning med en vis pondus, men som ville have været fremmed for Rytterskolens oprindelige form. Følgelig blev stråtaget fornyet. Ydermurene blev påført en molersten på kant indvendigt, der blev lagt nye fyrretræsgulve og den tværgående fløj nedrevet. Der blev foretaget enkelte ændringer af skillevæggene for at imødekomme kravene til udstillingsrum. Der er intet eller meget lidt tilbage af det oprindelige murværk, i så fald i den vestlige ende af bygningen.
Den nuværende Rytterskole fremstår som en enkel fin længebygning. Den spiller som historisk holdepunkt en rolle i det store irregulære byrum, som omfatter den offentlige byhave og Brønshøj Torv. Istandsættelsen blev præmieret af Foreningen til Hovedstadens Forskønnelse.
Tekst: Otto G. Käszner (fhv. Stadsarkitekt i København)
