Rødkilde Skole
| Viggo Jacobsen • KANT Arkitekter • GHB Landskabsarkitekter • Nøhr og Sigsgaard | 1948 - 2019

















































Beskrivelse:
Rødkilde skole er tegnet af Viggo Jacobsen i 1948 og stod færdigt i 1954. Skolen ligger på en skrånende grund mellem Bellahøjhusene og rækkehusbebyggelsen Bakkehusene, og danner sammen med disse rammen om et stort frit, grønt areal. Skolens bygninger, der alle er fredet i SAVE klasse 2, omgiver skolegården og består af en hovedbygning i 3 etager med facade opført i røde tegl og delvist hvidpudset, tre lavere fløjbygninger, og den oprindelige gymnastikfløj og sportshal mod Godthåbsvej og Rødkildevej. Sportshallen står med flotte detaljer i sit gule murværk. Alle bygninger er kendetegnende for sin tid og opført i funktionalistisk stil. Den hvide, pudsede facade mod nord har med dens store, betonindrammede vinduespartier et monumentalt udtryk.
Skolen har gennem årene fået til- og ombygninger i bl.a. 1997 og 2003, hvor en fritidshjemstilbygning mod Nord/Øst på Bellahøjvej blev tilføjet. Senest stod KANT Arkitekter i 2019 for en helhedsrenovering af skolen, der med hensyn til det oprindelige udtryk og fredningen, har skabt nye læringsmiljøer.
Kilder: KANT Arkitekter, oprindeligt tegningsmateriale Købehavns Kommune, Wahlberg, P. et al. (2000): København Bygger Skoler - Igen!, Rum, Sansning, Læring