























































Beskrivelse:
Plejecentret Ringbo i Bagsværd blev opført for Københavns Kommune. Plejecentret var oprindeligt planlagt for ældre psykiatriske plejepatienter, men er nu omdannet til socialpsykiatrisk botilbud.
Projektet består af en administrationsfløj samt lave beboelseslænger, som i seks enheder udgør en ring, der omslutter et stort parkrum. De lave boliglænger følger det skrånende terræn, og lægger sig lavt i landskabet. Boliglængernes markante arkitektoniske element, de seks par af triangulære ovenlys, markerer boligernes fællesrum.
Landskabsarkitekten Georg Boye, har tegnet Ringbos park.
De socialpsykiatriske botilbud, som Ringbo i dag rummer, er planlagt flyttet ind til byen. Det er på nuværende tidspunkt uafklaret, hvad der på længere sigt skal ske med bygningerne.
I Københavns Stadsarkivs samling af arkitekturtegninger finder man tegningerne bag Plejecentret Ringbo.