Rigshospitalet - Patienthotel og administration
| 3XN • Nielsen, Nielsen og Nielsen • Aarhus Arkitekterne | 2015
Atrium mod vest. Skulpturen i forgrunden er skabt til stedet af Bjørn Poulsen og skænket af Ny Carlsbergfondet.

Et kig op til de øverste etager med administrationen og ovenlyset, som forsyner begge bygningsfunktioner med dagslys.

















Beskrivelse:
Det nye kombinerede patienthotel og administrationshus er opført på hjørnet af Juliane Maries Vej og Henrik Harpestrengs Vej med gavlene orienteret øst/vest. En forskydning i facaden mod Juliane Maries Vej samt forandring i vinduernes rytme markerer overgangen mellem husets to funktioner. Facaderne er beklædt med fliser i travertin og første og anden sal er præget af ubrudte altanværn i lakeret metal. Øverst mod syd afsluttes facaden i en loggia med skrånende linje mod øst. Vestgavlen gennemskæres af et treetages vinduesparti med hovedindgang til patienthotellet. I forbindelse med spisestue i stueetagen er der indrettet en stor opholdsterrasse omkring husets sydøstlige hjørne. På tredje sal afsluttes den forkortede sydfløj mod øst af en tagterrasse.
Omkring et centralt atrium fordeler hotellets servicefunktioner samt 74 værelser med eget bad og altan sig. En ligeløbet trappe i husets højre side forbinder de tre nederste etager. Administrationens tre øverste etager forbindes af en lignende trappe i modsatte side. Der er ikke direkte adgang mellem husets to funktioner. Der er selvfølgelig elevator til alle etager.
Emneord:
Glas | Administrationsbygninger | Glasfacader | Altaner | Hospitaler | Tagterrasser | Hoteller | Atrium | Facadebeklædninger |Se på Google Maps