



















Beskrivelse:
Professionshøjskolen Metropol i Sigurdsgade på Nørrebro, ligger i et blandet byområde med en del småindustri og en rå og upoleret karakter. Denne stemning har været inspiration for de nye facader i cortenstål. Det rå stål beklæder den nye bygning, trækker et definerende bånd forbi hovedindgangen og binder eksisterende og nye bygninger sammen til et hele.
Cortenstålet er det primære materiale i transformationen af den gamle bevaringsværdige teglbygning, som i dag huser Praksis- og innovationshuset. Bygningen er blevet forhøjet med en ekstra etage, som belyses gennem de store vinduespartier i gavlene. Bygningen er udsmykket af kunstneren Anders Abrahamsen, med en karakterfuld facadeornamentik i form af koniske rør støbt i beton. Tilbygningen har givet plads til nye, større undervisningslokaler, for bl.a. fysioterapeuter og sygeplejersker. Her samles uddannelserne omkring træningsfaciliteter med simulationsrum og åbne konsultationsfaciliteter, hvor de studerende for første gang møder borgeren