Hovedfacaden mod Polititorvet fremstår stram og tilknappet i nyklassicistisk stil. Især den vinduesløse overetage bidrager til en usædvanlig tyngde i udtrykket.
Det ene af de to affasede hjørner på Politigårdens østside, her hjørnet Hambrosgade og Otto Mønstedgade.
Den lyst pudsede facade med den stramme fenestrering brydes kun af at horisontale gesimser stikker frem i forskellig grad.
Nogle trin højere end Polititorvet er indgangsarkaden, der støder op til det store cylindriske gårdrum, det første der møder den besøgende.
Udsnit af det store gårdrum, der flankeres af en kolonnade med dobbeltsøjler i hård fransk kalksten. Belægningen i gården er Fakse kalksten, i arkaden Donau kalksten.
Indtryk af den kalkstensbeklædte kolonnade langs den cirkulære gård, der har en diameter på 45 meter.
I den fjerneste ende af Politigårdens hovedakse findes en mindegård for faldne politifolk i tjeneste og under besættelsen. Einar Utzon-Frank har udført skulpturen Slangedræberen.
Kommunikationsmæssigt optager to indvendige rotunder overgangen mellem de ydre facadeafsnit og den store indre gård.
Den stramt klassicistiske direktionsgang brydes en smule af det krumme gangforløb.
Lysarmaturer, stole og muslingeskallen over den brede dør forstærker sammen med loftshøjden forgemakkets monumentale karakter.
Den spaciøse Parolesal er overdådigt detaljeret med kasetteloft, profilerede vægmønste, kantede søjler og naturstensgulv.
Beskrivelse:
Opførslen af et nyt hovedsæde for Københavns Politi blev i 1918 overdraget til arkitekten Hack Kampmann. Men da han døde i 1920, overgik arbejdet til sønnen Hans Jørgen Kampmann samt Holger Jacobsen og Aage Rafn. Sidstnævnte havde hovedansvaret for det færdige resultat.
Bygningens ydre udtryk er strengt og bistert med de sortgrå (nu lysere) facader og regelmæssige rækker af høje ens vinduer. Dette udtryk var ifølge arkitekterne tilstræbt, fordi bygningen skulle stemme overens med de triste omgivelser som godsbanegård, kulbunker, kontorbygninger og skure.
Politigårdens ydre står i skarp kontrast til de to indre, lyse gårde. Den store cirkulære gård har en diameter på 45 meter og kranses af en arkade med 44 doriske dobbeltsøjler. Den mindre kvadratiske gård indeholder en høj niche med skulpturen ‘Slangedræberen’ af Einar Utzon-Frank, og domineres af de lodrette linjer i otte kolossale søjler, der står i bevidst kontrast til den runde gård.
Kilde: DAC
