Panum Instituttet - Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
| Eva Koppel • Nils Koppel • KKET • Ole Nørgård Landskabsarkitekt • Edith Nørgård Landskabsarkitekt | 1971 - 1986
































Beskrivelse:
Bygningskomplekset er et af Danmarks mest kendte eksempler på Brutalistisk arkitektur. Bebyggelsen er beliggende på en trekantet grund mellem Blegdamsvej, Tagensvej og Nørre Allé. Den er opkaldt efter dan danske <link da.wikipedia.org/wiki/L%C3%A6ge - - Læge>læge</link> og <link da.wikipedia.org/wiki/Fysiolog - - Fysiolog>fysiolog</link> <link da.wikipedia.org/wiki/Peter_Ludvig_Panum - - "Peter Ludvig Panum">Peter Ludvig Panum</link>, og huser <link da.wikipedia.org/wiki/Det_Sundhedsvidenskabelige_Fakultet_(K%C3%B8benhavns_Universitet) - - "Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet (Københavns Universitet)">Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet</link> under Københavns Universitet. Gårdrummene blev udformet af landskabsarkitekterne Edith og Ole Nørgård. Den karakteristiske farvekoordinering af skorstene, trappeløb m.m., samt to store vægudsmykninger er skabt af kunstneren Tonning Rasmussen.
Det kamformede bygningskompleks danner en mur mod Tagensvej, som lydværn mod den motorvej (Søringen), der i 1970’erne var planlagt ind gennem byen. Muren er karakteriseret af flugtsvejsaltaner konstrueret i betonelementer, som øger lyddæmpningen. Den nordlige del af byggeriet blev gennemført på et tidspunkt, hvor planerne om Søringen var opgivet. Den del af byggeriet står som en glat murstensfacade med tilbagetrukne vinduesbånd.
Materialevalget i huset er holdt til beton, mursten, og brunmalede stålplader i eksteriøret. Interiøret er holdt i beton med tydelig træforskallingsmønster, mørke klinker, fyrretræ samt metalelementer i klare farver, farvesat af Tonning Rasmussen.
Ved Panum Instituttets vestfacade, langs Nørre Allé står tre figurer støbt i bronze, af Claus Carstensen. Temaet for figurerne er "territorier". Kunstneren, der pisser sit territorium af, kunstneren, der peger stående på en stol og ejer hele verden, og kunstneren, der sidder op ad væggen med hænderne henover hovedet og kæmper en indre kamp.
I januar 2017 er bygningskomplekset udvidet med <link da.wikipedia.org/wiki/M%C3%A6rsk_Bygningen - - "Mærsk Bygningen">Mærsk Tårnet</link> der har været under opførelse siden 2012, de to bygninger har nu fælles hovedindgang gennem Mærsktårnet på Blegdamsvej.