Mod Axeltorv dominerer den polykrome biografbygning nærmest totalt byrummet selvom en gruppe skulpturer af Robert Jacobsen tappert tager kampen op.
Mod jernbanegraven og mod nord brydes de pastelagtige, orientalske farver på biografbygningen kun af enkelte filmplakater.
I sin farvepalet anvender Gernes 6 farver som tones i 5 nuancer og på Palads biografen er dette udvalg brugt til at forstærke de enkelte bygningselementer.
Detalje af den dristigt polykrome farvesætning af Palads-bygningens stræbepiller og disses afslutning.
Beskrivelse:
Mange forbinder Palads med det klassiske København, men da den blev opført i 1918, var der flere syn på, hvad klassisk betød. Der var arkitekterne på Det Kongelige Akademi, som blev uddannet til at forstå sig på de tidligere stilarter fra Europa – og Palads er en del af den tradition. Ude er bygningen symmetrisk og inspireret af barokken. Og går man ind ad hovedindgangen møder man en markant trappe med træk fra italiensk renæssance.
Professor i rum- og murkunst Poul Gernes har totaludsmykket mange bygninger, og blandt hovedværkerne tæller utvivlsomt facadebemalingen af Palads biograferne i den særlige Gerneske palet.