Beskrivelse:
Carl Nielsens Allé er forvandlet fra en parkeringsplads til et frodigt byrum kaldet Øasen. Ved store mængder regn omdannes den grønne oase til et vandbassin, som skybrudssikrer området. Carl Nielsens Allé er således forvandlet til et levende, byrum, der forener natur, byliv og klimasikring.
Øasen defineres af et multifunktionelt kantelement, der fungerer som adskillelse mod trafikken, opholdsmøbel og vandvej. I tørvejr som et sted til ophold og leg, i regnvejr som en vandkanal, der leder tagvand fra Svanemøllehallen til de permanente bassiner og grønne områder i oasens sydside. Kanten skaber således en æstetisk, robust og enkel iscenesættelse af regnvandet.
Der lægges vægt på at vælge planter, der fungerer som føde og levested for insekter og på den måde bidrage til at højne områdets biodiversitet.
Kilde: WERK Arkitekter
