Ny Bytoften
| TNT Arkitekter • Nørgaard & Holscher Landskabsarkitekter • Lea Nørgaard Landskab | 2011 - 2016
















Beskrivelse:
114 almenboliger i Gladsaxe, placeret omkring en fælles grønt område. Den store bebyggelse er på i alt 11.700 m2 og består af ni lav-tætte boligklynger med gårdhavehuse i en til to etager. Klyngerne adskiller sig fra hinanden gennem farvekodning af indgangspartierne.
Det gamle Bytoften bestod af 123 rækkehuse, ligeledes placeret omkring et overløbsbassin. I 2010 blev det besluttet at bevare det overordnede greb, og omdanne det eksisterende terræn til et attraktivt landskab med bevarede store træer, sø, kælkebakke, legepladser og fælleshus. Ny Bytoften i Gladsaxe står i dag, som en genfortolkning af den gamle plan fra i 1955.
Byggeriet er opført som modulbyggeri i gule tegl. De skrå tage er udført med tagpap, og mens der er grønt sedum på de flade tage. Vindues- og dørpartier er udvendig i hvid aluminium. Der blev lagt vægt på, at byggeriet skulle være bæredygtigt, med lavt forbrug af el, vand og varme. Alle boliger er udstyret med fjernvarme, balanceret ventilation og solcelleanlæg. Boliger og haver orienterer sig mod de græsklædte fællesarealer og lægger op til fælles aktivitet.
Der har været fokus på klimatilpasning af både bebyggelse og landskab. I det centrale grønområde opsamles og genanvendes regnvand regnbede samt i regnvandssøen. Når vandet i Bagsværd Sø stiger, fungerer bassinet som et forsinkelsesbassin for regnvandet. Bebyggelsens disponering og placering er nøje overvejet i forhold til støjpåvirkning fra Motorringvej 3.
Boligerne er bygget efter lavenergiklasse 2015 reglementet.