


























Beskrivelse:
Bellevue Strandbad, som åbnede i 1932 var Arne Jacobsens første bygning i det, der senere er blevet kaldt Den hvide By. Revitalisering og restaurering af Bellevue Strandpark er designet af arkitektfirmaet Hasløv og Kjærsgaard samt Christian Olesen fra Gentofte Kommune, så den fremstår opdaterede til tidens behov. De fredede bygninger og konstruktioner er blevet nænsomt restaureret, og der er blevet mere plads på stranden. Her har man omrokeret 24.000 kubikmeter sand, hentet fra vandet ud for Helsingør, for at gøre stranden mellem 12 og 20 meter bredere. Kanten med stensætning, der lå som grænse mellem stranden og vandet, er fjernet, så man kan gå direkte ud i vandet uden at skulle klatre ned på glatte sten. Høfderne, de aflange trækonstruktioner, der gik vinkelret på kystlinjen for at mindske erosionen af kysten og stabilisere den brede strand, er erstattet af tre forlande i beton. Forlandene er udstyret med LED-belysning og enkle bænke og badebroer i træ. Yderst troner de to blåstribede livreddertårne der efter restaurering er tilbage, hvor de har stået i mere end 80 år. De tre livreddertårne har ved restaureringen fået deres oprindelige blå farve tilbage.
Emneord:
Parker | Rekreative anlæg | Fritidsanlæg | Livreddertårne | Omklædningskabiner | Badestrande | Fritidsaktiviteter | Renoveringer | Badebroer | Restaureringer | Funktionalisme | Strandhuse | Strand |Se på Google Maps