
















Beskrivelse:
Det 5.200 m2 store byggeri, i Roskildes kreative bydel Musicon, huser104 ungdomsboliger . Bebyggelsen er udformet som to parallelle blokke med retning nord-syd og de to bygninger er knyttet sammen af en konstruktion af trappetårne og svalegange i stål. Bygningens to kroppe er delvist løftet op på søjler mod syd og nord, hvor der således skabes to ligeværdige ankomstpladser. Der er etableret fællesfaciliteter både ved opgangen til ungdomsboligerne, på taget og ved den lange trappe, hvor alle svalegange afsluttes med fælles tagterrasser.
Facaden af elementbyggeri i hvid beton vender ud mod Musicons hovedgade Rabalderstræde. Vest-facaderne har store vinduer med skydepartier i glas og mulighed for solafskærmning. I de ydre facader er der også mindre glas felter i betonelementerne. De asymmetrisk anbragte vinduer skaber dynamik i facaden.