





















Beskrivelse:
Kontorhuset på Marmormolen 4-8 er en topmoderne, fremtidssikret arbejdsplads beliggende ud til vandet i hjertet af Københavns Nordhavn Der er plads til 560 medarbejdere på seks etager fyldt med åbne, fleksible kontorer og gennemgående fællesarealer.
I stueetagen skaber store glaspartier en transparent og imødekommende hovedindgang, der åbner op til et eksklusivt receptions- og loungeområde samt et større butikslejemål. Op gennem bygningen sikrer den lyse og luftige planløsning hver eneste medarbejder udkik til vandet, kajen og det omkringliggende havnemiljø. Øverst er kantine, mødecenter og tagterrasser placeret. De forbindes af projektets arkitektoniske omdrejningspunkt – en 23 meter lang gangbro, der knytter bygningens østlige og vestlige del sammen.
Byggeriet klassificeres efter miljøcertificeringssystemet DGNB på niveau Guld og er opført efter lavenergiklasse BR18.
Kilde: PLH Arkitekter