


























Beskrivelse:
Margretheholm er en del af Christianshavns voldterræn, og som det sidste af søværnets tidligere områder, ved at konverteres til civile formål. Bebyggelsen er resultatet af en arkitektkonkurrence, fra 2003. Udsigten er en 550 m. lang boligblok i 8 etager, der visuelt nedbrydes gennem en række knæk. Det massive volumen gennemhulles af strategisk placerede porte med adgang til det hævede friareal mod øst. huset placerer sig på grænsen til det storskalige industriområde, og de øverste etager har panorama udsigt over såvel Øresund som Københavns centrum. Karakteristisk for facademotiverne er brugen af skodder: mod vest, flytbare skodder til sol- og vindafskærmning, mod øst hængslede skodder med en lydafskærmende funktion. Husets grundstruktur er af beton, med facader af sandwichelementer hvis indfarvning og profilering af formuren varieres. Bebyggelsen har parkering i to kælderplaner, hvor af den ene er på terrænniveau.
Emneord:
Boligbebyggelser | Etageboliger | Altaner | Boliger | Tegl | Boligbyggeri | Landskabsarkitektur | Byplanlægning | Teglfacader |Se på Google Maps