Af hensyn til trafiksikkerheden er en del af museet omgivet af bænke udformet som fortøjningspullerter. Med deres lange og korte former udgør de en morsekode, der siger ”M/S Museet for Søfart” og ”Det er nødvendigt at sejle”.
Trappe der fører ned til tørdokkens bund i den østlige ende. Til venstre i billedet ses facaden til museets café.
For at holde tørdokken på plads i de usikre jordbundsforhold har det været nødvendigt at sikre den med 461 jordankre, der er fastgjort i kridtlaget 42 meter nede. Det er toppen af jordankrene, der ses som stubbe på dokkens gulv. Bunden af vejbroen til Kronborg består af to stålramper, der er kilet sammen som et kryds.
Zigzag-broen er sammensat af stålelementer bygget i Kina, og fragtet hertil med skib. I højre side er brudt hul i dokvæggen for at skaffe dagslys til arbejdslokaler.
Museet set fra vest med Kulturværftet til højre og Kronborg til venstre. Hovedindgangen ses til højre i siden på dokkens overkant.
Ankomstrampen til museet, som opfylder adgangskravene for handicappede. De trekantede sider indeholder tekniske installationer til lokalerne nedenunder. I rampens knæk står navne på bidragsydere til museet.
Den faste udstilling er designet af det hollandske firma Kosmann.dejong. Med rum der indsnævres og udvides føler man sig hele tiden på opdagelse, og udstillingen er præget af en høj grad af visualisering og interaktive skærme. Der indledes med et blik på vores opfattelse af livet på søen gennem film og medier.
Dernæst skildres fortidens pulserende liv i havnen med losning og læsning, værtshuse, tatovering, letlevende damer og ventende hustruer.
I en sort skal formet som et skibsskrog får man et indtryk af livet til søs.
Dette skibsskrog står lige ud for Kronborgbroen, hvis underdel består af en skrå rampe, som forbinder museets to halvdele. Rampen kan også fungere som scene for det auditorium, som skråner den anden vej fra rummets modsatte side. Under scenerampen er der indrettet et undervisningslokale.
Næste station er de hjælpemidler, der har stået til rådighed gennem tiderne for at søfolk kunne finde vej over verdenshavene.
Fra denne del af udstillingen er der adgang via en trappe til cafeén med dobbelt loftshøjde og udsigt til tørdokken.
Caféen set fra nord mod syd, hvor væggen udgøres af dokkens rå beton.
I følgende afsnit berettes om handlen med de nye markeder i 1700- og 1800tallet, som bragte velstand til Europa.
Endelig når vi frem til moderne søfart med containertrafik og højteknologiske specialskibe.
Rummene under zigzag-rampen anvendes til særudstillinger. Den kraftige jernkæde er ikke en udstillingsgenstand men en del af konstruktionen.
Beskrivelse:
M/S Museet for Søfart er placeret på det gamle værftsareal mellem Kulturværftets ombyggede industribygninger og Kronborg med omliggende forsvarsværker og er først synligt, når man kommer helt tæt på. Dermed er kravet om frit udsyn til Kronborg, der er erklæret som verdensarv af Unesco, opfyldt. Museet er bygget omkring Helsingør Skibsværfts gamle tørdok fra 1955 i en dristig arkitektonisk blanding af et råt industrielt udtryk i beton og moderne minimalisme i stål, glas og aluminium. Dets grundplan er et udgravet rektangel med tørdokken som en skrå diagonal. Over tørdokken er bygget to broer. Den ene som adgangsvej til Kronborg. Den anden, som er zigzag-formet, danner en ankomstrampe til museets hovedindgang. Begge broer har glasklædte underbygninger, som bringer dagslys ind i museet og fungerer som genveje mellem dets to fløje. I tørdokkens øst- og vestende er placeret trapper med adgang til tørdokkens bund
Emneord:
Stål | Aluminium | Glas | Beton | Industribygninger til nye formål |Se på Google Maps
