






















Beskrivelse:
Dobbeltfaget klapbro, som forbinder Sjælland med Amager. Broen stod færdig i 1954, men var allerede på tegnebordet i 1930’erne, samtidigt med planlægningen af den nye Knippelsbro. Broen har en frihøjde på 7 meter og sejlvidde på 35 meter. Den har et brotårn, som kontrollerer begge broklapper. Brotårnet er klædt i kobber, med maritime detaljer, som f.eks. koøjer. En lavere liggende, enkeltsporet jernbanebro i stål hørte tidligere til komplekset, men blev fjernet i slutningen af 1990'erne. Langebro har siden 1690 været navn på en række broer, som har ført over havneløbet. Da den nuværende bro blev anlagt var Sydhavnen tæt besejlet. I takt med at industriaktiviteterne på Islandsbrygge og i Sydhavnen er afviklet, er den kommercielle trafik næsten ophørt.
Emneord:
Tegl | Kobber | Byrum | Trafikanlæg | Broer | Stålkonstruktioner | Kobberfacader | Trafik |Se på Google Maps