








Beskrivelse:
Den 85 meter lange badebro er tænkt som skulpturelt objekt, beklædt med klimabestandig spejlfolie, der ophæver grænsen imellem vand og objekt. Fra visse vinkler ‘forsvinder’ broen stort set. Den bliver ét med fjorden og underlægger sig naturen. På den indvendige side er anlægget beklædt med træ. Træbeklædningen danner møbler og flader til ophold og aktivitet.
Ideen til projektet stammer fra Kim Toft Andersen, Kolding. Hans oprindelige forslag om et fjordbad for enden af Lyshøj Allé kunne ikke gennemføres inden for rammerne af "Byg det op." I stedet har MLRP arkitekter, udviklet et moderne badeanlæg.
Badeanlægget er et af vinderprojekterne i den landsdækkende konkurrence "Byg det op", som DR og Dansk Arkitektur Center står bag.
Emneord:
Træ | Træbeklædninger | Friluftsbade | Badebroer | Metal | Spejle | Badeanlæg | Folie | Adresse:
Se på Google Maps
Se på Google Maps