

























Beskrivelse:
Knippelsbro er en bro i København, der forbinder Slotsholmen med Christianshavn. Den første bro mellem København og Christianshavn blev opført 1618-20, og udgør dermed den ældste forbindelse over Københavns havn. Den nuværende Knippelsbro er den femte i rækken. Broen er opkaldt efter Hans Knip, som var bropasser omkring 1640. Knippelsbro kendetegnes af to kobberbeklædte brotårne udført med maritime detaljer som ko-øje vinduer og rundende hjørner. Den er udført som en 115 meter lang og 27 meter bred jernkonstruktion leveret af Burmeister & Wain og forsynet med to broklapper, der med en fri sejlbredde på 35 meter kan åbnes og lukkes for skibstrafikken. Broen er sammen med Langebro de bilbroer, der forbinder Københavns indre by med Christianshavn og Amager. Broen er opført i funktionalistisk formsprog.
Emneord:
Kobber | Broer | Byplanlægning | Kobberfacader | Funktionalisme |Se på Google Maps