
Baren er det funktionelle samlingssted hvor man kan stå en lille gruppe af mennesker og hænge ud. Den indbyder til at benyttes som et sted for sommerfrokosten og af folk der tager på weekend picnic til Refshaleøen.

Væggen styrer og indrammer udsigten over området samt skaber læ for vind, og skygge fra sol på visse tidspunkter. Den reflektere også omgivelserne, og kan derfor agere som et spejl der fremhæver områdets karakter.

Den cirkulære bænk skaber et hvile- og opholdssted på sitet. En bænk hvor man kan nyde udsigten over havneløbet, medtage en picnic eller ligge på ryggen og kigge op mod himlen.














Beskrivelse:
Grundkonceptet, tre fritstående elementer: en væg, en bar og et rundt siddepodium er tegnet af de tre unge arkitekter bag Klink! Morten Rune Engel, Mark Vonsild og Rune Bundgaard Jørgensen. De studerende ved KADK Designskolens Superformlab har lavet flisebeklædningerne til den udendørs bar, der ligger ved Refshalevej 147.
Vandets nærhed og lysets skiftende karakter på stedet har været det naturlige idémæssige udgangspunkt, som de studerende har arbejdet med i en geometrisk bearbejdning. Pavillonen står hen over sommeren 2014.
Emneord:
Keramik | Byrum | Keramiske fliser | Klinker | Barer | Midlertidige strukturer | Studieprojekter |Se på Google Maps