














Beskrivelse:
Det 20.000 m2 store byrum på På KU Søndre Campus. Universitetstorvet fungerer som et stort grønt fælles friareal, med 2000 cykelparkeringspladser i betonhuler under tre store teglklædte bakker, hver med en diameter på 36 meter. Pladsen er L-formet og mod syd forbinder den til Amager Fælled gennem et område med mere parkagtig karakter.
Samtidig med at pladsens kuperede landskab tilfører området en menneskelig dimension, fungerer det også som et vindfang. Bakkerne og beplantningen, skygger for den blæst, der tit bevæger sig fra fælleden og langs de store universitetsbygninger.
Ved støbningen af bakkehvælvene har man for anvendt en inspændt skalkonstruktion, hvilket muliggjorde at man kunne undgå søjler i rummene under bakkerne. Store buede indgange samt runde udskæringer i dækket trækker dagslys ind i cykelparkeringen. Der er siddepladser på bakkerne, som i et amfiteater. Dalstrøgene mellem bakkerne giver naturlige ruter mellem de forskellige fakultetsbygninger, og analyser af flowlinjer har været med til at bestemme placeringen af cykelbakkerne og andre elementer i pladsens topografi.