J.F. Willumsens Villa

| J.F. Willumsen | 1907 - 1908
J.F. Willumsens Villa
Download billede
J.F. Willumsens Villa Indgangslågen
Indgangslågen

Motivet for den hvidmalede dobbeltlåge er en solopgang - med franske liljer i de yderste hjørner.

Download billede
J.F. Willumsens Villa Villaen set fra sydvest
Villaen set fra sydvest

Såvel sadeltaget som sekvensen af hovedrum krummer sig svagt om det cylindriske indgangsparti. Bortset fra to mindre vinduespar er alle vinduer af forskellig størrelse.

Download billede
J.F. Willumsens Villa Østgavl
Østgavl

I østgavlens dekorative opdeling er indføjet tre murede fuglekasser og i gavltrekanten ventilationsåbninger.

Download billede
J.F. Willumsens Villa Nordnordøstfacade
Nordnordøstfacade

Ateliervinduet på det store atelier flankeret af grønt glaserede tagsten. Den lyserøde silikatmaling med de hvide ornamentbånd strukturerer facaderne på en måde der synes at indvarsle den senere postmodernisme.

Download billede
J.F. Willumsens Villa Parti af nordfacade
Parti af nordfacade

Det mindre atelier er forsynet med en højtsiddende dør til det fri. I etagen derunder findes landkøkken med udgang til det forsænkede, nordvendte haverum.

Download billede
J.F. Willumsens Villa Dørhammer
Dørhammer

Som symbolist har Willumsen udfoldet sin fortælleglæde overalt i huset, bl.a. ved at forme dørhammeren som en nisse ridende på en tyreryg. Motivet er inspireret af maleren Lundbye.

Download billede
J.F. Willumsens Villa Rude i hoveddør
Rude i hoveddør

I hoveddørens glughul er anbragt et kobberrelief med kunstneren modtager sin mæcen som motiv.

Download billede
J.F. Willumsens Villa Ankomstrum
Ankomstrum

Fra det cylindriske ankomstrum fører en muret trappe en halv etage op til det mindre atelier og værelser. Midtfor fører en dør ind til det terrænforsænkede landkøkken, og til højre det store atelier.

Download billede
J.F. Willumsens Villa Hoveddør set indefra
Hoveddør set indefra

Interiør fra ankomstrummet med den brede tofløjede hoveddør og trappen der fører ned til landkøkkenet.

Download billede
J.F. Willumsens Villa Gulv i ankomstrum
Gulv i ankomstrum

Motivet for ankomstrummets teglgulv er inspirationens vingede Pegasus, indfattet med et kobberbånd, og omkranset af en teglbort af stiliserede hestehoveder.

Download billede
J.F. Willumsens Villa Skyggebillede fra glughul
Skyggebillede fra glughul

Motivet med kunstneren der modtager sin mæcen i hoveddørens glughul aftegner sig tydeligt som skyggebillede i ankomstrummet.

Download billede
J.F. Willumsens Villa Udstillingsplakat
Udstillingsplakat

Udstillingsplakat hvor Willumsen har afbildet sig selv og modellen foran ateliervillaen i pastorale omgivelser.

Download billede
J.F. Willumsens Villa Dør til store atelier
Dør til store atelier

Vue fra ankomstrummet ind i det store atelier. Bemærk den mageløse udførelse af dørens snedkerdetaljer.

Download billede
J.F. Willumsens Villa Ateliervindue indefra
Ateliervindue indefra

Indtryk af ateliervindue og møblering i Willumsens eget, store atelier.

Download billede
J.F. Willumsens Villa Det store atelier
Det store atelier

Det store atelier måler ca. 10 x 10 meter i gulvmål og tilføres skala af det mørke inventar. Bemærk den indbyggede håndvask til venstre.

Download billede
J.F. Willumsens Villa Fløjdør åbnet
Fløjdør åbnet

Det store atelier er forsynet med et højtsiddende, sydvendt vindue. Døren til ankomstrummet er udstyret med fløje for passage af større objekter.

Download billede
J.F. Willumsens Villa Hjørne i store atelier
Hjørne i store atelier

Mellem det store og det mindre atelier til hustruen Edith er anbragt en symbolsk rude i væggen.

Download billede
J.F. Willumsens Villa Det mindre atelier
Det mindre atelier

Det mindre atelier til Edith Willumsen er forsynet med åben pejs og har direkte adgang til villaens værelser og baderum. Edith Willumsen har selv formet pejsens sideflanger i fedtsten.

Download billede
J.F. Willumsens Villa Hjørne i mindre atelier
Hjørne i mindre atelier

Udover en åben pejs er det mindre atelier udstyret med en facadedør til det fri(nord).

Download billede
J.F. Willumsens Villa Gæsteværelset
Gæsteværelset

Kredsen omkring Willumsen kalde ironisk det faste hjørneskab i det mindre atelier for gæsteværelset.

Download billede
J.F. Willumsens Villa Vue mellem atelierer
Vue mellem atelierer

Kig fra det mindre atelier igennem ruden til Willumsens større atelier.

Download billede
J.F. Willumsens Villa Værelse i sydvest
Værelse i sydvest

Villaens værelser og baderum befinder sig i vestsiden, her værelset umiddelbart vest for det mindre atelier.

Download billede
J.F. Willumsens Villa Trappe til køkken
Trappe til køkken

Vue fra køkkendør til ankomstrummets tegltrappe der fører ned til de lavereliggende køkken/spiseregioner.

Download billede
J.F. Willumsens Villa Landkøkkenet
Landkøkkenet

Det umøblerede spiserum i villaens lavere vestende. Til højre herfor er i forbindelse med den seneste restaurering af bygningen indrettet et moderne køkken.

Download billede
J.F. Willumsens Villa Lodret snit og stueplan
Lodret snit og stueplan

Villaens rum grupperer sig om et cylindrisk indgangs- og trappetårn. På planen bemærkes det store atelier mod øst og i midten det mindre atelier.

Download billede

Beskrivelse:

I 1907 tegnede J.F. Willumsen en kombineret bolig og arbejdsplads til sig selv og sin hustru, billedhuggeren Edith Willumsen. Med sit skulpturelle og varierede udtryk betragtes ateliervillaen i dag som et af J.F. Willumsens hovedværker. Willumsen opfattede villaen på hjørnet af Strandagervej og Lundevangsvej som en kunstnerisk symbiose mellem bygnings- og billedkunsten.

Huset fremtræder som et enestående kunstnerisk udtryk for det opbrud og den fornyelse, der fandt sted inden for billedkunst og arkitektur i perioden omkring år 1900. Frem til 1916 boede J.F. Willumsen selv i huset. Her flyttede familien til Frankrig, og indtil 1928, hvor parret skiltes, boede J.F. Willumsen kun periodevis i villaen.

Kilde: Realdania

Emneord:

Enfamiliehuse | Trapperum | Kunstnerboliger | Atelierer | Villaer | Spisestuer |
Adresse:
Strandagervej 28
2900 Hellerup
Se på Google Maps