Beskrivelse:
Ibrugtagning: 1888
Stadsarkitekt: Ludvig Fenger
Tilbygning
Ibrugtagning: 1975
Arkitekt: Stadsarkitek Eivind Lorenzen
Arkitektmedarbejder: Ib Anders Pedersen
Byens hastige vækst i slutningen af det 19. århundrede skabte behov for opførelse af en række nye skoler. I peroden fra 1880 til 1906 steg antallet af skolesøgende børn fra ca. 25.500 til 57.000 . I samme periode byggede Københavns Kommune 25 nye skoler. Stadarkitekt Ludvig Fenger stod for 14 af disse skoler.
Jagtvejens skole blev opført som friskole. I modsætning til betalingskolerne, f.eks. Øster Farimagsgades Skole, hvor der betaltes 1 kr. om måneden, var det gratis at gå på en friskole, så det var naturligvis de dårligst stillede familiers børn, der gik der.
Ifølge Berlingske Tidende den 24. september 1888 er Jagtvejens Skole ”opført i bolognesisk Renaissancestiil af rød Beklædningssteen, leverede fra Frederiksholms Teglværker”.
Om gymnastikhuset står der i artiklen: ”er opført i samme Stiil som Skolen, af røde Beklædningssteen, er lige som denne forsynet med Granitsokkel og Skifertag”. (Citaterne fra Berlingske Tidende er gengivet efter ”Nye Tider, Historicisme i København” af Ida Haugsted.
Jagtvejens skole er typisk for tidens københavnerskoler med en midterkorridor afbrudt af garderoberum. Klasselokalerne er store og velbelyste. Skolen og skolegården er opdelt i en drenge- og en pigeafdeling.
I skolens stueetage var der bolig for skoleinspektør, viceskoleinspektør og skolebetjent. Desuden kontorer, lærerværelse og lærerindeværelse.
Skolen blev opvarmet med kaloriferer, dvs. med varm luft, der fra fyrkælderen via luftkanaler ledtes op i klasselokalerne.
Boligforholdene på Nørrebro var dårlige. Nybyggeriet var præget af spekulation, hvor det gjaldt om at presse så mange kvadratmeter ind på byggegrundende, som de meget liberalistiske byggelove tillod. Der manglede lys og luft, og de sanitære forhold var meget ringe. At der var forståelse i kommunen for dette, kan man se af, at der i kælderen på Jagtvejens skole indrettedes baderum for børnene, og at der i forbindelse med skolebetjentens lejlighed indrettedes et særlig stort køkken i kælderen og en stor spisesal, så børnene om vinteren kunne blive bespist med varm mad.
Tekst: Svend Haller Baggesen (fhv. afdelingsarkitekt i Stadsarkitektens Direktorat)
