På den kuperede grund er bl.a. plantet sumpcypres, vandgran, Ginkotræer, Rhodendendron, Klematis og elletræer.
Udsigt mod den tætte, efterhånden fuldvoksne vegetation omkring bungalowen. Navnet kommer af Bangla - et hus fra Bengalen, og som hustype er bungalowen karakteriseret ved stærkt udkraget tag med relativ lille rejsning.
Bungalowens hævede, åbne veranda giver mulighed for at opleve naturen i sikker afstand fra et kontrolleret sted.
Grundet det stærkt kuperede terræn svæver verandaen relativ højt over omgivelserne.
Husets grundplan udgør i princippet en stor vinkel der orienterer sig mod øst. I nordøstfløjen findes bungalowens soverum.
Som et særlig dansk træk foretrak arkitekten at arbejde med teglstensfacader og udkragede valmtage uden tagrender. For at lede regnvand væk fra det 240 kvm store hus er det forsynet med omfangsdræn.
Facaderne er muret med normalforbandt med to løbere og en kop - med fejlbrændte sten efter arkitektens ønske om at opnå en større stoflighed.
Inspireret af den tyske arkitekt Heinrich Tessenow er bungalowen udstyret med en krukke til vandopsamling under vandspyeren fra skotrenden.
Bygherren brugte en kinesisk krukke, en gave fra en taknemmelig patient, til vandopsamling.
Den store stue har berappede vægge, træloft med synlige bjælker - og en fin overensstemmelse mellem rummets dimensioner og møblering.
I sin planlægning af huset har arkitekten lagt stor vægt på at dimensionere rummene så møbleringen fik optimale betingelser.
For datiden var køkkenskabe med skydedøre noget ganske nyt. Køkkenstolen er en variant af Kaare Klints kirkestol. Gulvene er brunbejdsede for at undgå skinnende blankhed som ved lakering.
Interiør med original Kaare Klint-indretning. Under sengene er udtræksskuffer, mens stolen uden armlæn er en variant af stol til Dansk Kunsthandel.
Spisemøblementet er Klints Fåborg-stole, der ligesom skænk og bord er udført på Java i lys teak.
Vennerne Knud Gjellerup og Kaare Klint døde henholdsvis i 1953 og 1954.
Beskrivelse:
Under et ophold på Java lærte arkitekten lægen og botanikeren Knud Gjellerup at kende. Og i 1934 påbegyndtes opførelsen af Gjellerups hus i en sprækkedal ved Randkløve.
Grunden var en tidligere skydebane med markørgrav omgivet af fredsskov. Terrænet falder med mere en 30 meter og var med eget vandløb som skabt til en have orienteret mod øst.
