





















Beskrivelse:
Indpasset i en tæt og varieret bymæssig sammenhæng, med den historiske pumpestation fra 1901, er den nye pumpestation et markant anlæg, der skaber en overordnet arkitektonisk sammenhæng mellem nyt og gammelt, by og teknik. Den nye spildevandspumpestation, der er Danmarks største, sætter nye standarter for, hvordan man skaber bæredygtige forsyningsløsninger i de danske byer, og hvordan de bedste driftstekniske løsninger kombineres med et optimalt og inspirerende arbejdsmiljø. Med grønne tage og to karakteristiske tryktårne på 24 meter er den nye pumpestation en selvstændig pendant til den historiske pumpestation, og den runde form er udtryk for den optimale form for pumpekælder og pumpesump. Facadens røde tegl refererer til områdets øvrige rødstensbygninger, herunder den oprindelige pumpestation fra 1901, samt den nye personalebygning, som også er tegnet af C. F. Møller Architects.
Kilde: C. F. Møller Architects